Et konservativt Danmark
De naturlige fællesskaber
Frihed og ansvar går hånd i hånd
Familien er vores udgangspunkt
Et godt miljø og klima til vores efterkommere
Forankring i dansk kultur
Vores kristne grundlag
Respekt for Grundloven
Danmark skal forsvares
Skole og uddannelse for alle
En rimelig beskatning
En retfærdig boligbeskatning
Hjælp til selvhjælp
Et sundt og aktivt liv
Den private opsparing er grundstammen i pensionssystemet
Integration og sammenhængskraft
Lov og orden
Erhvervslivet sikrer vækst og velstand
Service til borgerne
Danmark i verden
EU er det nødvendige samarbejde i Europa
Det Konservative Folkeparti er et parti for ansvarsbevidste mennesker, der elsker deres fædreland med dets kultur, traditioner og historie, og som ønsker et frit samfund, hvor den enkelte tager ansvar for sig selv og sine nærmeste, og hvor vi værner om de fællesskaber, vi hver især indgår i. Det gælder først og fremmest familien, som er samfundets grundlæggende byggesten og som uanset familieformen er det naturlige udgangspunkt for os alle. Et Danmark, hvor familierne trives, er et Danmark, der har det godt.
Vi ønsker at bevare og forsvare det Danmark, vi har arvet fra generationerne før os og give det videre til vores efterkommere i en mindst lige så god stand, som vi overtog det. Derfor skal vi have et stærkt og troværdigt forsvar og et tæt og tillidsfuldt samarbejde med vores allierede, vi skal beskytte vores natur og klima, og vi skal værne om og styrke de institutioner, der binder os sammen som folk; først og fremmest vores kongehus, vores folkekirke og vores folkestyre.
Vores samfund bygger på årtusinders historie, hvor dansk kultur har udviklet sig i et samspil mellem indre og ydre påvirkninger, og vi skal respektere den kultur og de institutioner, som har skabt det samfund og de muligheder og rettigheder, vi i dag alle nyder godt af.
Det er vores land, Danmark, der danner rammen om vores nationale fællesskab, kultur og sprog, og som rummer den natur og de landskaber, der er så karakteristiske for netop vores land. Det er kristendommen, der har været udgangspunktet for vores kulturelle, moralske og religiøse udvikling. Og det er Grundloven, der er garanten for vores demokrati, monarki og retsstat. Det er de grundpiller, der gør os i stand til at møde andre kulturer med åbne arme.
Vi tror på menneskers ligeværd og på værdien af, at vi kan møde hinanden på lige fod indenfor rammerne af det danske kulturelle fællesskab, uanset vores individuelle udgangspunkt. I Danmark skal ingen diskrimineres, og ingen grupper skal have særrettigheder. Vi skal bedømme mennesker på deres adfærd, ikke på deres identitet.
For os går frihed og ansvar hånd i hånd. Alle mennesker skal have mulighed for at klare sig selv uden at skulle være afhængig af det offentlige. Jo mere ansvar det offentlige tager fra borgerne og deres nærmeste, jo mere svækkes den medmenneskelighed og den næstekærlighed, der naturligt eksisterer mellem mennesker. Derfor er en omfattende velfærdsstat med til at fremme egoisme, fordi der skabes en afhængighed af staten, som fortrænger de nære relationer i form af familie, venner eller lokalsamfundet, der er de naturlige steder at søge støtte og omsorg. Men det offentlige skal hjælpe de mennesker, som hverken alene eller med hjælp fra andre kan klare sig selv. Fællesskab giver tryghed.
At tage vare på sit eget liv forudsætter, at man har frihed til det. Derfor er vi tilhængere af en mindre offentlig sektor, et lavere skattetryk, friere rammer for det private initiativ, et stærkt erhvervsliv og flere grænser for politisk indblanding i borgernes hverdag. Vi skal så vidt muligt undgå detailregulering, og vi skal skabe gode rammer for, at civilsamfund og frivilligt arbejde, hvor borgere selv går sammen om at løse problemer og om at skabe værdi i fællesskab, kan fungere optimalt.
En af de vigtigste forudsætninger for den enkeltes frihed er den private ejendomsret. Den skaber tryghed om fremtiden, og den fremmer den enkeltes ansvar og giver større stabilitet i samfundsudviklingen. Vi vil beskytte privatlivets fred, og vi modsætter os overgreb mod den private ejendomsret. Ekspropriation kan kun ske til fordel for almenvellet i særlige tilfælde.
Det Konservative Folkeparti ønsker frihed for den enkelte til at forme sit eget liv og udfolde sit potentiale bedst muligt i respekt for andre. Vi sætter en ære i at påtage os et ansvar både for os selv og vore nærmeste. Vi tror på det bedste i mennesker og vil påtage os at støtte dem, der ikke kan klare sig selv. Dét er konservativ politik.
Det Konservative Folkeparti tror på, at alle mennesker er forankret i en række konkrete, naturlige fællesskaber, der er grundlæggende for vores identitet, og som rummer centrale værdier, vi ønsker at bevare. De er ikke skabt gennem politiske beslutninger, og skal i mindst mulig grad underlægges politisk regulering, men have frie rammer til at udvikle sig. Dermed styrker vi bedst sammenhængskraften i det danske samfund.
Det mest basale naturlige fællesskab er den familie, som vi fødes ind i, og som vi senere er med til selv at føre videre. Herudover er det lokale miljø og det civilsamfund, som vi er født ind i – eller som senere bliver vores – en vigtig del af det fundament i tilværelsen, som alle mennesker har behov for, hvis de skal kunne trives og udvikle sig. Det vil ofte være i kvarteret, i lokalsamfundet eller i foreningslivet, at vi indgår i tætte og forpligtende relationer med andre mennesker om at styrke og udvikle vores fælles hverdag.
De lokale fællesskaber er alle en del af det nationale fællesskab med dets historie, kultur, sprog og fælles traditioner. Gennem kærlighed og kendskab til vores fælles, nationale fundament bliver vi til et folk, uanset om vi hver især har rødder i andre kulturer. Samlet i et fædreland med forankring i vores kongehus og demokratiske styreform, kristne værdier og de grundlæggende rettigheder, pligter og andre centrale værdier, som præger det.
Fællesnævneren for de naturlige fællesskaber er, at de skaber sammenhængskraft i en tid, der på godt og ondt bliver stadig mere individualiseret, og hvor flere og flere mennesker fejlagtigt tror, at de kan designe deres egen identitet helt fra bunden. Men mennesker har brug for at være forankret i en konkret virkelighed og identitet for at kunne trives og opleve sammenhængskraft, som ud fra et konservativt livssyn ikke blot er en positiv værdi, men en grundlæggende forudsætning for opretholdelse af et godt samfund.
At værne om de naturlige fællesskaber og den sammenhængskraft, de repræsenterer, er derfor et kerneelement i konservativ politik.
For os som konservative hører frihed og ansvar samt rettigheder og pligter tæt sammen. Hvert enkelt menneske skal i størst muligt omfang have frihed til at bestemme over sit eget liv under ansvar for fællesskabet. Den, der kan klare sig selv, skal gøre det uden hjælp fra det offentlige. Det ligger fjernt fra den konservative tankegang at give støtte til borgere, som kan varetage et job. Til enhver rettighed hører der også en pligt. Dét er at tage ansvar for eget liv.
Det Konservative Folkeparti ønsker, at vi så vidt muligt skal hjælpe hinanden i de fællesskaber, vi naturligt indgår i, når behovet opstår, og den enkeltes egne muligheder svigter. Vi skal i familien, vennekredsen og lokalsamfundet tage ansvar for at hjælpe hinanden igennem livets svære perioder. Det sikrer sammenhold og fællesskab, når vi tager ansvar for hinanden, og det sikrer grundlaget for vores frihed. Derfor skal vi som parti sikre de bedst mulige vilkår for, at disse fællesskaber kan trives.
Desværre findes der også en del tilfælde, hvor de nære relationer ikke i tilstrækkelig grad kan løfte opgaven med at hjælpe nogle af de svageste i vores samfund. Der skal det offentlige træde til med hjælp og støtte af høj kvalitet. Enhver dansker skal have ret til hjælp fra det offentlige, når der er behov for det. Men vi må aldrig glemme, at enhver rettighed tager udgangspunkt i andres pligt til at levere denne rettighed – hver gang nogen modtager, er der andre, der giver. Hvad end det er offentlige sygehuse eller tag over hovedet, så forudsætter det, at vi forventer og stiller krav til andre om, at de arbejder for at betale for de goder over skatten.
Det er i familien, at den primære dannelse som menneske og borger sker. Her skabes de grundlæggende normer og værdier, som er forudsætninger for et stærkt samfund, hvor mennesker kan trives.
Ansvarsfølelse, respekt for andre, tolerance, kærlighed, omsorg og selve evnen til at være en del af et fællesskab opstår bedst i opvæksten og i det daglige samliv med ens nærmeste.
Samtidig er det i familien, at vi lærer om og får mulighed for at videreføre centrale traditioner og værdier. Derfor er det vigtigt for Det Konservative Folkeparti at skabe gode rammer for familielivet, uanset hvilken form for familie, man indgår i. Velfungerende familier er grundlaget for et velfungerende, trygt og stabilt samfund.
Derfor ønsker vi som konservative, at hver enkelt familie får friere rammer til selv at afgøre, hvordan man vil indrette sit familieliv, så det giver størst mulig tryghed og det bedst mulige fundament for tilværelsen. Det konservative ønske om lavere skat er et vigtigt element heri. Større økonomisk råderum vil gøre det nemmere for familierne at indrette sig, som det passer dem selv. Det offentlige må ikke tage ansvaret for børnenes opdragelse fra forældrene, men skal i stedet skabe bedre muligheder for, at familierne selv kan indrette deres egen hverdag. Det Konservative Folkeparti siger derfor nej til politiske initiativer, som fratager familien frihed – juridisk såvel som økonomisk.
De nære fællesskaber er vigtige, og derfor bør skattepolitik og socialpolitik indrettes sådan, at der er klare incitamenter til at leve som en familie – og ikke det modsatte, sådan som tilfældet i dag er i en række sammenhænge. Der skal være en høj kvalitet og tryghed i de offentlige pasningstilbud, men samtidig bør vi skabe bedre muligheder for, at man i familien selv kan passe sine børn, hvis det er det, man ønsker. Det skal dog samtidig sikres, at hjemmepasning af børn ikke må blive en hæmsko for integrationen af borgere med udenlandsk baggrund, da institutionerne også har en væsentlig betydning for skabelsen af en fælles kultur.
Den danske fertilitetsrate er lav, og derfor risikerer vi på længere sigt at se et kraftigt fald i det danske befolkningstal. Det er en udvikling, som vi skal gøre alt hvad vi kan for at imødegå. Med færre danskere står dansk kultur og vores lands muligheder svagere i verden. Faldende fertilitet er en kompleks problemstilling, som efter alt at dømme er en følge af såvel fysiske som kulturelle udfordringer som individualisme og manglende fremtidstro. Samtidig kan de økonomiske og praktiske rammer for at have børn være en udfordring for nogle familier. Derfor er der ikke enkle løsninger på problemet. Moderne teknologi giver flere muligheder for at afhjælpe fysiske fertilitetsproblemer for den enkelte. Det bør vi udnytte, men samtidig være opmærksomme på de etiske dilemmaer, der også kan opstå. Det er et grundlæggende menneskeligt behov at kende sit biologiske ophav, og det skal et barn have ret til. Det gælder også i forbindelse med rugemoderskab, som bør omgås med stor varsomhed, og som aldrig må blive en del af en økonomisk transaktion.
Der er i dag mange flere familieformer end tidligere, og det er positivt, at familielivet kan blomstre, uanset hvilken form det har. Det er helt op til det enkelte menneske at vælge samlivsform, der skal udvises forståelse og tolerance over for dem, der træffer andre valg end de fleste, og ingen er forpligtet til at indgå i en familieform, man ikke trives i. Samtidig er det dog vigtigt at fastholde, at en familie er en veldefineret, forpligtende enhed, og det er i udgangspunktet bedst, hvis et barn vokser op med to forældre.
Det er naturligt, at forældre tænker ud over deres egen generation og vil sikre deres børn en tryg fremtid og øgede muligheder. Derfor er det vigtigt, at mulighederne for at videregive arv til sine efterkommere fremmes mest muligt. Det Konservative Folkeparti er derfor imod skatter og afgifter på arv og gaver til ens børn.
Generationskontraktens kerne er, at vi skal tage ansvar for vores efterkommeres muligheder for at leve et godt og indholdsrigt liv og sikre dem mindst lige så gode muligheder, som vi selv har haft. Her står den konservative klima- og miljøpolitik helt centralt og forpligter os til at beskytte vores land og den danske natur bedst muligt, herunder sikre rent vand og ren luft. Vores efterkommere har krav på at kunne leve i en verden, der er baseret på bæredygtige principper, og beskyttelsen af vores natur er en vigtig del af at opretholde det Danmark, vi kender og elsker. Det forudsætter aktive politiske indsatser for at reducere CO2-udslippet og for at beskytte og udbygge vores natur.
Det Konservative Folkeparti arbejder derfor for en ambitiøs grøn omstilling med respekt for demokratiske principper, grundlovssikrede rettigheder og økonomisk ansvarlighed. Det er for os centralt, at det ikke må kunne betale sig at drive forretning på bekostning af klima og natur. Derfor arbejder vi efter forureneren-betaler-princippet, hvor der sættes afgifter på CO2-udledning, når det er det mest effektive og billigste værktøj for at sikre CO2-reduktioner, ligesom skader på natur og miljø også skal belaste de mennesker eller virksomheder, der har forvoldt skaderne. Der er også tilfælde, hvor skadelige aktiviteter helt skal forbydes af hensyn til den danske natur.
Som samfund skal vi arbejde for CO2-neutralitet. Det indebærer bl.a., at vores energiforbrug skal omstilles til vedvarende energikilder på den mest effektive måde. Når vi omstiller til vedvarende energi, mindsker vi samtidig Danmarks afhængighed af fjendtlige og ustabile regimer. Vi er tilhængere af alle anvendelige teknologier og følger bl.a. med i forskning og udvikling inden for kernekraft, som vi er åbne overfor også kan være en del af Danmarks fremtidige energiforsyning, hvis det økonomisk og teknologisk giver mening.
Hensynet til udbygning af vedvarende energi skal hele tiden afbalanceres med hensynet til vores natur, kulturarv og miljø. Vi bør stræbe efter en balance, hvor der værnes om værdifulde naturområder, landskabelige værdier eller væsentlige kulturværdier samtidig med at vi finder plads til vedvarende energi. Klima- og miljøpolitik skal gå hånd i hånd, og begge dele har stor betydning for Danmarks fremtid og for de kommende generationer. Vi skal samlet set have mere skov og mere natur i Danmark, herunder etablere flere beskyttede naturområder, hvor dyr og planter i højere grad bestemmer. Beskyttelsen af de åbne, danske kyster, som er en af Danmarks væsentligste naturværdier, er konservativt hjerteblod.
Vi ønsker at anvise en vej for, hvordan vækst, velstand og en effektiv klima- og miljøpolitik kan gå hånd i hånd. Når vi udvikler politik på klima- og miljøområdet, skal det derfor altid ske i samspil med erhvervslivet, landbruget og forsyningssektoren, så vi sikrer de bedste løsninger, som rent faktisk også har gang på jord udenfor Christiansborg. Politikerne har ikke selv forudsætningerne for at udpege fremtidens klimavenlige teknologier, men de skal sikre de rette rammebetingelser for videreudvikling af de mest lovende teknologier.
Det er ikke nok, at Danmark selv påtager sig rollen som foregangsland på klimaområdet. Vi skal samtidig arbejde for at hæve klimaambitionerne i resten af verden. Kun sådan sikrer vi en global grøn omstilling til fordel for danske virksomheders konkurrenceevne. Når vi arbejder for en ambitiøs international klimapolitik, opnår vi større resultater på tværs af lande, hvilket er afgørende, hvis vi skal stoppe de stigende temperaturer, det mere ekstreme vejr og udryddelse af dyre- og plantearter.
Det Konservative Folkeparti ønsker at værne om dansk kultur. Et godt samfund forudsætter en stærk og levedygtig fælles hovedkultur, som alle borgere kender til og føler sig som en del af. Danmark er for os ikke bare et geografisk område, men rammen om et historisk og kulturelt funderet nationalt fællesskab, som binder os sammen og er med til at sikre, at vi er forpligtede overfor hinanden, vores fælles arv og vores fælles fremtid. Mennesket er et kulturvæsen, og vores fælles kulturelle fundament skaber sammenhængskraft.
Dansk kultur giver os identitet og et fast ståsted i en verden præget af globalisering og hastige forandringer. En fast forankring i vores egen kultur er forudsætningen for, at vi med åbent sind kan møde verdens udfordringer. Derfor fastholder konservatismen altid det nationale i den globale virkelighed.
Dansk kultur påvirkes af strømninger fra verden omkring os, og nogle af dem slår rod her.
Vores kultur er et produkt af disse strømninger, men det er den særlige danske form, der
skaber den nationale kultur, som har rødder i kristendommen og Danmarkshistorien. Det er det Danmark, som alle landets borgere skal kende og respektere, men som ikke udelukker, at man dyrker egne kulturelle rødder og religion. Danmark har altid været afhængig af tæt kontakt med den øvrige verden. Varer, kulturelle strømninger og politiske idéer er op igennem historien blevet udvekslet og har udviklet vores egen nationale identitet, som først og fremmest er præget af den europæiske kultur og vestlige civilisation, hvis værdier og frihedsrettigheder også er kilderne til vores velstand.
Kulturpolitik er derfor et konservativt kerneområde, og Det Konservative Folkeparti ønsker en stærk og aktiv kulturpolitik med udgangspunkt i de store, samlende danske kulturinstitutioner. Danmark er et lille land og et lille sprogområde, hvor meget kultur ikke kan eksistere på kommercielle betingelser. Derfor skal det offentlige støtte vores fælles kulturarv, som skal formidles på nyskabende måder, så den bliver ved med at være relevant for kommende generationer. Støtten til de klassiske kunstarter samt gode rammebetingelser for at skabe ny kunst og kultur som udgangspunkt for udvikling og stærke fælles oplevelser skal også opretholdes. Staten skal ligeledes drive og understøtte kunstuddannelser, der bygger videre på de danske traditioner indenfor de enkelte kunstarter.
Vi skal ligeledes fremme bevarelsen af vores bygningskulturelle arv gennem flere fredninger og en aktiv beskyttelse af bevaringsværdige bygninger og kulturmiljøer og en nænsom og fagligt velfunderet opdatering af ældre bygninger til nye funktioner. Sikring af arkitektonisk kvalitet og godt materialevalg i nutidens byggeri er ligeledes meget vigtigt af hensyn til at skabe menneskevenlige boliger og bymiljøer samt for at fremme mere holdbart og klimavenligt byggeri.
Historien har i de senere år ofte udviklet sig til en politisk kampplads, hvor rimelige krav til respekt for fakta og dokumentation ofte bliver glemt. Det Konservative Folkeparti vil ikke acceptere misbrug af Danmarkshistorien til politiske formål, som svækker forståelsen af, at vi alle står på skuldrene af en lang, fælles historie, der har skabt det Danmark, vi alle nyder godt af i dag. Danmarkshistorien er ikke rosenrød, men den er vores, og den skal vi kende til og respektere som en helt central del af fundamentet for vore dages samfund og for det fællesskab, vi har med hinanden som danskere.
Det danske sprog spiller en afgørende rolle som kulturbærer og som kulturelt samlingspunkt. Sprog og kultur kan ikke adskilles, og dansk giver alle danskere en fælles referenceramme, som alle, der skal have mulighed for at opholde sig i Danmark i længere tid, skal mestre. Det Konservative Folkeparti ønsker således også at værne om det danske sprog og sikre, at det også i fremtiden udvikler sig og har mulighed for at fungere i alle dele af samfundslivet, herunder i uddannelsessystemet.
TV og radio er vigtige formidlere af dansk sprog og kultur. Statens rolle i de elektroniske medier skal mindskes, men det vil fortsat være vigtigt med en stærk, offentlig finansieret public service-institution, som skal fokusere på det udbud, som de kommercielle udbydere ikke kan levere, herunder troværdig, mangefacetteret nyhedsformidling, gode børneprogrammer og formidling af dansk kultur, historie samt kristendommen.
En vigtig del af kultur- og mediepolitikken er ligeledes at arbejde for en hensigtsmæssig regulering af sociale medier og andre netbårne tilbud, som udgør en tiltagende udfordring for navnlig børn og unge, som skal beskyttes mod skadeligt og afhængighedsskabende indhold, helst via mere effektiv international regulering. Overdrevent skærmforbrug udgør for mange børn og unge en skadelig blokering for deres deltagelse i sociale fællesskaber, som er med til at skabe ensomhed og mistrivsel. Som samfund skal vi derfor være tilbageholdende med at fremme for meget brug af skærme og sikre, at der er gode alternativer til skærmforbrug både i uddannelsessystemet og i fritidslivet.
Det Konservative Folkeparti vil bevare vores kristne arv og fastholde Danmark på det evangelisk-lutherske grundlag, der er fastlagt i Grundloven, som samtidig sikrer religionsfriheden i landet. Gennem en fast forankring i vores egen kristne kultur sikrer vi et eksistentielt og værdimæssigt fundament og får bedre mulighed for at udvise åbenhed overfor mennesker med en anden kulturel eller religiøs baggrund.
Kristne værdier og tænkning præger det danske samfund og den danske kultur i en sådan grad, at man ikke kan tænke sig Danmark uden den påvirkning, som mere end 1000 års kristendom har skabt, herunder erkendelsen af, at hvert enkelt menneske er uerstatteligt og dyrebart. Meget store dele af vores social- og sundhedsvæsen samt retstradition bygger på kristen tænkning, og det kristne bud om næstekærlighed er også kernen i den konservative forståelse af socialpolitik, hvor vi mener, at vi er forpligtet overfor hinanden og ikke blot kan overlade ansvaret for vores nærmeste til andre eller til det offentlige.
Kendskab til vores kristne grundlag er en nødvendig forudsætning for at kunne være en aktiv del af det danske samfund, og det skal ikke være muligt at blive undtaget fra kristendomsundervisning i skolen. Ligeledes er det en vigtig forpligtelse for statsejede elektroniske medier at være med til at udbrede kendskabet til den kristne kultur.
Folkekirken er den vigtigste ramme om kristendommens forkyndelse og udbredelse i Danmark, og Folkekirken er en samlende institution for langt de fleste danskere, hvor vi blandt andet samles til livets store højtider. Den danske folkekirkeordning er enestående, fordi den på den ene side knytter staten til kirken, men på den anden side opretholder en høj grad af selvstændighed og rummelighed for kirken og sikrer en stærk decentral struktur. Det ønsker vi at bevare. Folkekirken må hverken udvikle sig til en statskirke, som underkastes ideologiske eksperimenter fra politikere, eller en frikirke uden særstatus. Det Konservative Folkeparti ønsker således at bevare den danske folkekirkeordning og skærme den imod forsøg på politisering.
Grundloven er fundamentet for vores land, demokrati, kongehus og folkekirke. Det er Grundloven, som sikrer danskerne grundlæggende rettigheder og beskytter dem imod overgreb fra statsmagten. Ændrer man på disse grundlæggende forhold, så ændrer man også på væsentlige danske traditioner og på den kontinuitet, vores styreform repræsenterer. Sikkerhed omkring landets styreform og befolkningens grundlæggende rettigheder skaber tryghed, og Det Konservative Folkeparti ser ingen overbevisende grunde til at ændre på vores grundlov, som har bestået tidens prøve og vist sig robust overfor en lang række samfundsforandringer og fremvækst af internationale samarbejdsorganer.
Det Konservative Folkeparti ønsker at bevare vores velfungerende konstitutionelle monarki som udgangspunkt for det danske folkestyre. Kongehuset repræsenterer en enestående historisk kontinuitet, der binder vore dages Danmark sammen med vores fælles historie. Det er samtidig en stor fordel for et land at have et neutralt og upolitisk statsoverhoved, som kan repræsentere alle danskere, uanset deres politiske holdninger. Gennem Danmarkshistorien har monarkiet til alle tider stået centralt og været danskernes samlingspunkt i glæder og sorger, gode og dårlige tider, og kongemagten er i årenes løb kommet til at indgå i et mere og mere velfungerende samspil med det danske folkestyre, så de to ting i dag på mange måder er to sider af samme sag. Samtidig er kongehuset et vigtigt folkeligt samlingspunkt, som spiller en stor rolle for danskernes samhørighed.
Demokratiske værdier fordrer respekt for de grundlovssikrede frihedsrettigheder – ejendomsrettens ukrænkelighed, forsamlingsfriheden og ytringsfriheden og dermed en naturlig respekt for mindretallene i vores samfund. Desværre er netop disse værdier under pres både i Danmark og internationalt, og derfor er det i stigende grad nødvendigt at værne om dem og sikre, at alle i Danmark forstår og respekterer disse værdier. Som konservative mener vi, at hverken demokratiet eller de grundlæggende frihedsrettigheder er til forhandling.
Gennem vores lange fælles historie og vores fælles monark er Danmark bundet sammen med Grønland og Færøerne med stærke bånd. Rigsfællesskabet er en god og sund ramme om Danmarks, Grønlands og Færøernes fællesskab, og som konservative ønsker vi at bevare et rigsfællesskab med ligeværdighed og respekt for rigets tre forskellige dele og påtage os ansvar for de udfordringer, Rigsfællesskabet møder som følge af stigende internationalt fokus på det arktiske område. Som danskere skal vi være meget lydhøre overfor ønsker fra grønlændere og færinger om at styrke Rigsfællesskabets funktion og være positive overfor at fremme de ønsker, som de to folk måtte have til håndteringen af de fælles anliggender. Viden om Rigsfællesskabet og de to nordatlantiske folk er desværre begrænset i Danmark i dag, og skolerne bør styrke undervisning i Grønland og Færøerne og i vores fælles historie.
En stats primære opgave er at kunne forsvare sine borgere og sit territorium. Det kommer før alt andet. Det danske forsvar skal kunne løfte denne opgave effektivt og troværdigt sammen med de lande, som vi deler værdier og international position med.
Afslutningen på den kolde krig førte til en helt urealistisk optimisme i forhold til udviklingen i verden og den sikkerhedspolitiske situation for de vestlige lande. I dag ved vi, at den massive nedskæring af dansk forsvar, som fulgte i kølvandet, var en stor fejltagelse, der bragte os i en urimeligt udsat position og gjorde det smerteligt klart, at det er let og hurtigt at spare på forsvaret, mens det tager lang tid at genopbygge en tilstrækkelig militær kapacitet.
Det hører derfor til Det Konservative Folkepartis allervigtigste prioriteter, at vi altid skal have et troværdigt forsvar af Danmark i et tæt samspil med vores NATO-allierede, som fortsat skal være vores vigtigste samarbejdspartnere på det militære område.
Danmark er et lille land, som er placeret på et geografisk udsat sted ved Østersøens munding, og det stiller store krav til vores militære kapacitet, ligesom det altid har gjort. Alle forsvarets tre værn, hæren, søværnet og flyvevåbnet samt det civile beredskab skal være tilstrækkeligt forberedt på de truende situationer, der kan opstå, og vi skal være i stand til at udfylde den rolle, der forventes af os af de øvrige NATO-lande. Desuden skal vi kunne indgå i forsvarssamarbejde og internationale missioner sammen med de øvrige EU-lande, når det giver mening. Det er desuden af særlig stor betydning, at forsvaret har den nødvendige kapacitet til at varetage overvågnings- og afskrækkelsesopgaver i det arktiske område i samarbejde med vores allierede.
Det Konservative Folkeparti vægter forsvarsviljen og kendskabet til forsvaret i befolkningen meget højt, og vi mener derfor, at der skal ske en løbende udbygning af antallet af værnepligtige for at styrke forsvarets folkelige forankring og få viden om forsvaret af Danmark bredere repræsenteret blandt danskerne, og så vi er sikre på, at vi råder over tilstrækkelig mandskabsmæssig kapacitet. Vi ser således værnepligten som et vigtigt element i opbygningen af et stærkt dansk forsvar. Både mænd og kvinder skal være omfattet af værnepligt.
Det civile beredskab og Hjemmeværnet med deres mange frivillige og fastansatte skal også i fremtiden indgå i vores samlede forsvar og beskyttelse af nationen, og med flere store vejrmæssige udfordringer i form af skybrud og oversvømmelser har de også en meget vigtig rolle i at beskytte danskernes hjem og værdier, når naturen viser tænder.
Konservativ uddannelsespolitik handler om dannelse, faglighed og en investering i Danmarks fremtid. Alle dele af uddannelsessystemet skal sikre, at elever og studerende får et højt fagligt niveau, fordi det er med til at skabe en rigere tilværelse for den enkelte, og det er værdifuldt for vores samfund som helhed. Uddannelse skal ikke udelukkende opfattes i et snævert erhvervsorienteret nytteperspektiv, men der bør være en sammenhæng mellem uddannelsespolitiske prioriteter og samfundets behov.
Skolen skal sikre, at alle børn og unge får et grundigt kendskab til Danmarks og andres landes historie, kultur og sprog. Og uddannelsessystemet skal give børn og unge muligheder for at udnytte og udvikle deres evner bedst muligt uanset deres baggrund og økonomiske forudsætninger. At der skal være fri og lige adgang til uddannelse af høj kvalitet er derfor en vigtig konservativ grundholdning.
Folkeskolen skal være en stærk kulturbærende institution, hvor børn fra vidt forskellige baggrunde og sociale lag mødes og indgår i et fællesskab med hinanden. Folkeskolen skal ledes og drives lokalt – lovgivningen sætter rammen og målene, men den enkelte kommune og den enkelte skole skal have frihed til nå resultaterne på sin egen måde. Det gælder også friere rammer til lokalt at tilrettelægge skoledagens længde og indhold.
Kravene til elevernes faglige niveau skal sikres gennem bindende nationale læseplaner på de enkelte klassetrin, men stadig med stor frihed til den enkelte lærer, som ikke skal have sin faglighed og sin arbejdsglæde ødelagt af alt for detaljerede, centralt fastsatte læringsmål. Lærere og pædagoger bærer et stort ansvar for elevernes faglige og sociale trivsel og udfoldelse. Derfor skal lærer- og pædagoguddannelserne opprioriteres, så lærere og pædagoger får de rette kompetencer til at varetage dette vigtige erhverv. Der bør ligeledes være en balance mellem at løfte de fagligt udfordrede elever samt at udfordre de fagligt stærke, hvorfor der bør være mulighed for undervisning på forskellige niveauer i folkeskolen.
Grundskolen skal forberede eleverne til at fungere i et samfund, hvor det digitale spiller en stor rolle, og skal udnytte digitale læringsmidler, der hvor det giver pædagogisk mening. Men det er samtidig vigtigt, at grundskolen også formidler glæden ved fysiske bøger og ikke bevidstløst anvender skærme i alle undervisningssituationer, da overdrevent skærmbrug kan udfordre elevernes koncentrationsevne og svække de faglige kernekompetencer.
Det er en styrke, at der er mulighed for at tilvælge frie grundskoler med en alternativ pædagogisk eller værdimæssig tilgang. Det giver mere frihed for den enkelte borger og skaber en sund konkurrence skolerne imellem. De frie grundskoler skal dog stadig stå mål med fælles faglige og øvrige standarder, herunder en indføring i dansk kultur, således at skolefriheden ikke bliver et skalkeskjul for dannelse af uhensigtsmæssige parallelsamfund.
Uddannelse er først og fremmest et personligt ansvar. Derfor er det op til både eleverne og deres forældre at sikre, at børnene er veludhvilede, laver deres lektier, udviser respekt for læreren og de øvrige elever og deltager aktivt i undervisningen. Til gengæld er det statens og kommunernes ansvar at tilbyde et uddannelsessystem og fagligt miljø af højeste kvalitet.
Det Konservative Folkeparti ønsker at styrke ungdomsuddannelserne, både de gymnasiale og erhvervsuddannelserne. Det er afgørende for vores samfund og Danmarks fremtid, at vi har ungdomsuddannelser af høj kvalitet, som udfordrer de unge fagligt og giver dem mulighed for at tillære kompetencer, de kan bruge videre i uddannelsessystemet samt på arbejdsmarkedet. Det Konservative Folkeparti ønsker ligeværdighed mellem erhvervsuddannelserne og de gymnasiale uddannelser, da vi som samfund er dybt afhængige af både erhvervsfaglige og akademiske kompetencer. Derfor skal den individuelle studievejledning i grundskolen styrkes, så eleverne garanteres en kompetent og fordomsfri vejledning, og vi dermed sikrer os, at så mange som muligt får et uddannelsestilbud, der passer til deres evner og interesser.
Det faglige niveau på gymnasierne skal styrkes. Vi ønsker et gymnasium, som er forberedende til de videregående uddannelser. Derfor skal grundskolens afgangseksamen samt ungdomsuddannelserne vurdering af elevernes kvalifikationer indgå i optagelsen. For Det Konservative Folkeparti er det ikke et mål i sig selv, at så mange som muligt kommer på gymnasiet, men at dem, der er egnede til det, gør. Dette imødekommes dels med et højere karakterkrav og en reform af taxametersystemet, som belønner kvalitet og præstation hos den enkelte uddannelsesinstitution.
Det Konservative Folkeparti mener, at det er afgørende at opprioritere erhvervsuddannelserne i Danmark for at sikre, at flere unge vælger og gennemfører en erhvervsuddannelse. Det skal være attraktivt som ung at søge ind på en faglig uddannelse, både fordi uddannelsessystemet skal afspejle og imødekomme unges forskelligartede kompetencer, men også fordi vi som samfund har brug for kompetent, faglært arbejdskraft.
Derfor vil Det Konservative Folkeparti investere markant i at forbedre uddannelsesfaciliteterne og sikre, at udstyret er tidssvarende. Vi vil fokusere på at tiltrække og fastholde kompetente undervisere gennem øgede investeringer i uddannelse og efteruddannelse. For at gøre uddannelserne mere tilgængelige og effektive vil Det Konservative Folkeparti forenkle støttesystemerne og forbedre de økonomiske rammer for den erhvervspædagogiske diplomuddannelse. Desuden vil vi arbejde for fleksible grundforløb og opdatere støttemulighederne for elever med særlige behov, så de kan gennemføre deres uddannelse med succes.
De danske universiteter skal ligeledes være et læringssted for de studerende, hvor de udfordres og mødes med et højt fagligt niveau, samt bliver klædt på til at kunne være en aktiv del af arbejdsmarkedet. For Det Konservative Folkeparti er det vigtigt, at uddannelserne er skattebetalt, men ressourcerne skal gå til at sikre et så godt læringsmiljø som muligt, hvorfor der altid bør være en rimelig balance mellem de omkostninger, der er forbundet med uddannelsesstøtten og de ressourcer, der bruges på selve uddannelsessystemet.
Vi skal værne om den europæiske universitetstradition, videnskabelige grundprincipper og det meritokratiske princip, at individet på universitetet bedømmes på dets evner og faglighed. Det er derfor afgørende, at pensum udelukkende fastlægges på baggrund af faglige og videnskabelige kriterier, og at uddannelserne ikke politiseres eller præges af en bestemt ideologisk holdning. Dette er også en forudsætning for, at vi kan stole på den viden, som fremkommer fra forskningsmiljøerne.
Forskning er afgørende for samfundets udvikling og fremtidige generationer. Vi har en pligt til at skabe de bedste vilkår gennem ny viden. Det Konservative Folkeparti ønsker at styrke både grundforskning og strategisk forskning og sikre en balance mellem dem.
Grundforskning har værdi i sig selv, mens anvendelig forskning hurtigt skal bringes i brug og udbredes uden for akademiske miljøer. Dette gavner både borgere og virksomheder, som skal have bedre muligheder for at samarbejde med universiteterne.
Det Konservative Folkeparti værdsætter frie rammer for menneskelivet, ligesom vi har respekt for flittige og dygtige danskere, der gennem hårdt arbejde og høj skattebetaling er med til at betale for de fælles goder, vi som borgere nyder godt af. Alle menneskers behov og ønsker er forskellige, men alle menneskers værdi er lige stor. Derfor skal samfundet lade hver enkelt få mulighed for at skabe den tilværelse, vedkommende ønsker for sig selv og sine nærmeste. Friheden til at klare sig selv er et gode, som bør være hver enkelt dansker forundt. En lavere skat vil styrke ansvarligheden og fællesskabet i familien samt individets muligheder for at engagere sig i lokal- og civilsamfundet. Derfor ønsker Det Konservative Folkeparti, at hver enkelt dansker får lov at beholde flere af sine egne penge.
Det Konservative Folkeparti har et ønske om at lette skatten helt generelt, men skattelettelserne skal først og fremmest prioriteres til dem, der har mest brug for det. I den sammenhæng er der et særligt behov for at forbedre de økonomiske vilkår for børnefamilierne i Danmark, hvilket også vil være medvirkende til at fremme en bæredygtig befolkningsudvikling i fremtiden.
Desuden ønsker vi et markant højere beskæftigelsesfradrag, der er så højt, at enhver i højere grad kan forsørge sig selv og sin familie, før vedkommende skal betale skat. Forudsætningen for at hjælpe andre skal være, at man selv har overskud. Det er urimeligt, at hårdtarbejdende danskere betaler så meget i skat, at de ikke har mulighed for at disponere over mindst halvdelen af det, de tjener, selv. Det Konservative Folkeparti er tilhængere af en flad skat, hvor alle danskere betaler samme skatteprocent til staten, og hvor der fortsat kan være incitamenter i skattesystemet i form af diverse fradragsordninger. Dette vil også medføre en tiltrængt forenkling af et voldsomt kompliceret og bureaukratisk skattesystem.
Det Konservative Folkeparti vil arbejde ikke alene for at personskatterne sænkes, men også for at mange afgifter afskaffes eller sænkes. I en international økonomi flytter arbejdspladser til de lande, hvor det er billigst at producere. Pålægger vi virksomhederne høje skatter og afgifter vil det betyde, at arbejdspladser flytter til andre lande, og Danmark mister velfærd. Intet er gratis – heller ikke den offentlige service. At vi ikke betaler, når vi er en tur hos lægen, eller når vi låner bøger på biblioteket, betyder ikke, at det ikke koster noget. Det betyder bare, at vi selv og andre betaler det over skatten. Forståelsen af at intet er gratis vil kunne øges gennem en vis brugerbetaling, forudsat at skatten samtidig sættes ned. Desuden vil en udspecificering af omkostningerne, når vi benytter de offentlige ydelser, også kunne bidrage til at alle forstår nødvendigheden af ikke at trække unødigt på de fælles ressourcer.
Det Konservative Folkeparti anerkender til fulde, at en moderne, velfungerende offentlig sektor, som kan opfylde de rimelige forventninger til den offentlige service, som danskerne har, kræver en relativ høj skattebetaling. Men vi er samtidig af den faste overbevisning, at det nuværende offentlige forbrug rummer betydelige muligheder for skarpere prioriteringer, øget brug af private leverandører og effektivisereringer, som kan frigøre ressourcer til et lavere beskatningsniveau og også i en række tilfælde kan være en vej til en højere oplevet kvalitet i opgaveløsningen.
Det danske skattesystem er baseret på, at de bredeste skuldre skal bære de største byrder. Det vil sige, at jo højere indkomsten er, desto mere betales der i skat. Undtagelsen er boligen, hvor boligejeren i dag bliver beskattet af en fiktiv indkomst på baggrund af de offentlige vurderinger.
Man opnår imidlertid ikke en indkomst blot ved at bo i sin egen bolig. Den eventuelle gevinst, man opnår ved salget af boligen, repræsenterer derimod en reel indkomst. Derfor giver det også mere mening at beskatte den realiserede gevinst frem for at beskatte værdien af at bo i sin egen bolig. At beskatte gevinsten ved boligsalg opfylder således tre vigtige kriterier: den er retfærdig, den er enkel og den har en positiv indflydelse på boligejerens adfærd.
Beskatning af gevinsten ved boligsalg er både retfærdig, fordi der er tale om en indkomst, man rent faktisk har, og den er enkel, fordi den ikke forudsætter et kompliceret vurderingssystem, men alene baserer sig på handelspriser, fratrukket dokumenterede forbedringer. Og den har en positiv indflydelse på adfærden, fordi den gør sort arbejde betydelig mindre attraktivt.
Ved at beskytte salgsindtægter deler de heldige boligejere gevinsterne med det øvrige samfund, mens de boligejere, der har lidt tab, slet ikke betaler boligskat. Modsat ejendomsværdiskatten, vi har i dag, bidrager en avancebeskatning altså til at udligne de regionale forskelle i landet. Og så er avanceskatten ganske enkel, fordi den er baseret på de priser, der faktisk handles til.
Det er vigtigt for mobiliteten, at flytning ikke beskattes. Derfor skal der kun betales skat af realiserede gevinster. Så længe man køber et hus, der er dyrere end det, man solgte, har man ikke realiseret en gevinst, og skal derfor heller ikke betale skat. Køber man et billigere hus end det, man solgte, skal man betale skat af forskellen, for det er den boliggevinst, man realiserer. Når boligejeren helt forlader ejerboligmarkedet, enten for at flytte i lejebolig eller ved dødsfald, beskattes den samlede gevinst.
Forbedringer skal naturligvis kunne fratrækkes avancen. Har man selv udført forbedringerne, eller fået dem udført sort, skal der ikke gives fradrag. Det tilskynder til at lade professionelle håndværkere udføre forbedringerne – med regning og moms.
Konservativ socialpolitik tager udgangspunkt i de nære relationer. Vi mener, at samfundet hænger bedre sammen, hvis man påtager sig et reelt ansvar for ens familie og nærmeste. Ægte omsorg møder vi især hos de mennesker, der står os nær, og det offentliges muligheder for at hjælpe i en lang række ulykkelige menneskelige situationer er næsten ikke-eksisterende. De kræver et reelt menneskeligt engagement.
Vi ønsker derfor at styrke mulighederne for, at det enkelte menneskes netværk i form af familie, venner og lokalsamfund i højere grad påtager sig at hjælpe, når det er nødvendigt. Det private initiativ og frivillighed bør spille en større rolle i dansk socialpolitik fremover. Det sikres gennem et bedre samarbejde med private aktører og kontrol med, at det offentlige ikke unødigt påtager sig opgaver, der kunne være løst gennem dette samarbejde. Ligeledes er civilsamfundet en central aktør, hvis rolle bør styrkes i dansk socialpolitik gennem inddragelse af frivillige foreninger og lokale organisationer samt folkekirken. Folkekirken spiller en afgørende social rolle som samlingspunkt i Danmarks lokalsamfund, både igennem dens rolle som facilitator for et fælles åndeligt og kulturelt rum, men også gennem diverse frivillige indsatser samt kirkens tilbud om sjælesorg, diakonal hjælp og personlige samtaler. Et bedre koordineret samarbejde mellem det offentlige system og det private, lokale og frivillige initiativ sikrer en mere helstøbt, tryg og nær socialpolitik, ligesom det øger det personlige engagement hos den enkelte borger. Det personlige engagement og den medmenneskelighed, som præger den frivillige sociale indsats, rummer et potentiale for en effektiv og langsigtet hjælp.
Den sociale indsats og de offentlige ydelser skal fokuseres mod dem, der virkelig har et behov. Det er med til at give alle mulighed for at føle den stolthed, der ligger i at forsørge sig selv og ikke være afhængig af andre. Ingen bør unødigt blive gjort afhængig af det offentlige, og ingen skal være det, hvis man kan klare sig selv. Det er derimod medmenneskeligt at give mennesker muligheder og vise respekt for deres forskellige forudsætninger. Kontanthjælp må aldrig ende med at være en varig ydelse, hvor borgerne hænger fast i systemet.
”Et samfund skal kendes på, hvordan det behandler sine svageste” er en konservativ grundsætning. Vi vil koncentrere hjælpen fra det offentlige om samfundets mest udsatte og dermed give dem den omsorg, de har brug for. Det Konservative Folkeparti ønsker således bedre og mere målrettet hjælp til grupper blandt andre psykisk syge, mennesker med svære handicap, udsatte børn og hjemløse. Dette indbefatter også at gøre adgangen til arbejdsmarkedet lettere for mennesker med et handicap. Langt vigtigere end offentlige overførsler er et fleksibelt arbejdsmarked og uddannelsessystem, der giver alle mulighed for at yde et bidrag, hvor forskelligt det end måtte være. Det giver mening og livsglæde.
Vi vil øge indsatsen for de få virkeligt udsatte i vores samfund. Til gengæld skal langt flere af de mange, som i dag er gjort afhængige af offentlige ydelser, i fremtiden klare sig selv.
Det er vigtigt for Det Konservative Folkeparti, at alle danskere har lige adgang til et velfungerende, offentligt finansieret sundhedsvæsen. Pengepungens størrelse og geografien må aldrig forhindre mulighederne for at få adgang til basale sundhedsydelser, ligesom silotænkning ikke må forhindre et godt behandlingstilbud. De forskellige dele af sundhedsvæsenet, ældreplejen m.m. har således et stort ansvar for at arbejde godt sammen af hensyn til at sikre det mest optimale behandlingsforløb for den enkelte borger. En tidlig indsats er afgørende for at forebygge og afhjælpe sundhedsproblemer, før de udvikler sig.
Hvert enkelt menneske har ansvaret for sin egen sundhed. Der er intet, det offentlige kan gøre for at fremme sundheden, der kan måle sig med, at den enkelte tager et personligt ansvar ved at leve sundt, dyrke motion og passe på sig selv. Og selvom det offentlige nu betaler udgifterne til sundhedsvæsenet, så vil det i den sidste ende altid være den enkelte, der oplever de negative følger af at leve usundt. Det Konservative Folkeparti prioriterer derfor oplysning og incitamenter over eventuelle forbud. Personlig frihed er også at tage ansvar for egen sundhed. Derfor støtter vi mulighederne for at vælge behandling i privat regi og fradrag for sundhedsforsikringer, ligesom en opretholdelse af den udvidede behandlingsgaranti skal sikre fortsatte muligheder for behandling i privat regi, hvis kapaciteten og kompetencerne i det offentlige system ikke slår til.
Sygehusvæsenets nuværende struktur med etablering af supersygehuse rundt om i landet har grundlæggende været en succes, som har styrket kvaliteten af en række komplicerede behandlinger markant. Samtidig er det vigtigt af hensyn til borgernes hverdag, at der også er adgang til basal sundhedsbehandling i nærheden af ens hjem. Derfor ønsker vi at styrke mulighederne for at vælge en familielæge, uanset hvor i landet man bor. Det skal ske gennem uddannelse af flere læger samt ved at etablere økonomiske incitamenter til at betjene borgere i landets yderområder. Desuden bør det over hele landet være muligt at få adgang til en række mere ukomplicerede behandlinger og kontrolbesøg, som ikke forudsætter den høje grad af faglighed og specialisering, som supersygehusene rummer. Dette vil også kunne styrke ressourceudnyttelsen på supersygehusene.
Det Konservative Folkeparti tilskynder en markant styrkelse af psykiatrien i Danmark. Fysiske og psykiske sygdomme bør ligestilles, således at psykiatrien tilføres flere midler til bedre uddannelse og træning af sundhedspersonale samt tidlig intervention og forebyggelse af psykiske lidelser. Dertil kommer støtte til pårørende og en stærkere rehabiliteringsindsats, så patienter kan vende tilbage til en normal hverdag. Dette indebærer også en større inddragelse af civilsamfundets aktører i form af frivillige foreninger og øvrige lokale tilbud, der henvender sig til borgere med behov for omsorg og fællesskab. Det er afgørende at opprioritere indsatsen på psykiatriområdet for at forbedre livskvaliteten og den generelle mentale sundhed i befolkningen.
Vi er tilhængere af, at den enkelte kan træffe sine egne valg hele livet igennem. Mulighederne for at vælge ophold på et hospice eller dø i eget hjem bør derfor styrkes, og den palliative behandling bør styrkes, så vi sikrer det enkelte menneskes værdighed helt frem til livets afslutning.
Livet består af mange aldersfaser, og som ung er man ikke nødvendigvis motiveret til at forberede sig på tilværelsen som ældre. Men de fleste af os bliver heldigvis ældre en dag, og så er det vigtigt, at vi i god tid har gjort os tanker om, hvornår vi vil starte pensionisttilværelsen, og hvordan vi vil leve den.
Som konservative går vi ind for borgernes frie valg. Det er således op til den enkelte selv at afgøre, hvordan levestandarden skal fordeles hen over livet, og hvornår det er ønskeligt at ophøre med at arbejde. Ønsker man høje pensioner eller at gå tidligere på pension, må man spare mere op, mens man er i arbejde.
Grundstammen i pensionssystemet er nemlig den enkeltes egen pensionsopsparing, hvad enten den er aftalt i ansættelseskontrakten, eller den er tilvejebragt gennem egen privat opsparing. Hvor meget vi hver især løbende kan lægge til side afgøres derfor af vores personlige økonomiske råderum, vores ansættelsesaftale eller det, som arbejdsmarkedets parter har aftalt i overenskomsterne på vores vegne.
Selv om hver enkelt selv vælger pensionstidspunktet, fører nogle typer jobs til hurtigere nedslidning end andre. Borgere med fysisk eller psykisk krævende jobs har brug for at spare mere op i løbet af arbejdslivet for at kunne gå tidligere på pension. Arbejdsmarkedets parter bør derfor tilskyndes til at aftale højere pensionsindbetalinger for medarbejdere med sådanne belastninger. Det er rimeligt, at arbejdsgiverne bærer omkostningen ved særlige medarbejdergruppers hurtigere nedslidning gennem højere pensionsbidrag.
Borgere uden for arbejdsmarkedet bør også sikres en anstændig pension. Er man arbejdsløs, hjemmegående med børnepasningsansvar, eller er man af fysiske eller psykiske grunde ikke i stand til at træde ind på arbejdsmarkedet, bør staten indbetale et rimeligt beløb på en statslig pensionskonto. Denne opsparing skal udløse en livslang pension, når den pågældende har nået den politisk fastsatte pensionsalder, og den gør på sigt folkepensionen overflødig for næsten alle. Bortset fra dem, der ikke har tilbragt tilstrækkeligt mange år i Danmark til at kunne leve af den statsfinansierede pensionsopsparing. Denne gruppe bør tildeles en pension svarende til den nuværende folkepension.
Formålet med pensionsopsparingen er at sikre den enkeltes alderdom. Det skal ikke være muligt at frigive denne opsparing til andre formål, fordi det undergraver grundlaget for den enkeltes alderssikring.
I en globaliseret tidsalder er det vigtigt at have klare krav til de mennesker, der opholder sig i vores samfund med en anden kulturel baggrund end den danske. Det er danskerne, der bestemmer, hvem der har ret til at bo i vores land og på hvilke vilkår.
Det Konservative Folkeparti går ind for en restriktiv og konsekvent udlændinge- og integrationspolitik. Danmarks fællesskab, sammenhængskraft og velstand afhænger af et stærkt dansk kulturelt fællesskab gennemsyret af normer om opretholdelse af lov og orden, fælles referencerammer og værdier samt en demokratisk-sindet befolkning med respekt for vores grundlovssikrede frihedsrettigheder. Alt dette trues, hvis befolkningen polariseres i parallelsamfund, hvor fremmede kulturers moralske og religiøse dogmer trumfer respekten for dansk kultur og lovgivning. Skal Danmark bevares som et harmonisk og velfungerende samfund, skal vi derfor være meget varsomme med, hvem der har lov at opholde sig i og få indflydelse på Danmark.
Det Konservative Folkeparti tror på, at vi har et ansvar for vores medmennesker og for at hjælpe til dér, hvor vi kan, og hvor det giver bedst mening. Samtidig viser erfaringen de store samfundsmæssige konsekvenser, det kan have og har, hvis et samfund ikke fører en gennemtænkt og konsekvent indvandrings- og flygtningepolitik. Derfor skal udlændingepolitikken styres efter devisen om at holde hjertet varmt og hovedet koldt, både når det gælder håndtering af flygtninge og øvrige udlændinge, der ønsker at komme til Danmark. Det er samtidig vigtigt, at en konsekvent udlændingepolitik ikke bliver til hinder for, at Danmark kan tiltrække kvalificeret udenlandsk arbejdskraft. Der skal således skelnes mellem flygtninge, indvandrere og ønskværdig, kompetent arbejdskraft fra udlandet.
Flygtninge er mennesker i en ulykkelig situation, som vi så vidt muligt skal forsøge at afhjælpe gennem vores udenrigs- og udviklingspolitik ved at bidrage til at løse de konflikter, der skaber krig, forfølgelse og utryghed. Flygtninge såvel som øvrige asylansøgere skal i videst muligt omfang hjælpes i områderne nær deres oprindelsesland, da det er en uhensigtsmæssig incitamentsstruktur at gøre det attraktivt for ressourcestærke flygtninge at forlade deres hjemland og migrere op gennem Europa. Derfor er der også en forventning om at de herboende flygtninge vender tilbage til deres hjemland, når de ikke længere har et beskyttelsesbehov.
Indvandrere er mennesker, der kommer til Danmark med ønsket om en anden eller en bedre tilværelse, end den de har. Det Konservative Folkeparti ønsker ikke at tage imod flere spontane asylansøgere, da det danske samfund de seneste mange år har oplevet betragtelige integrationsudsfordringer med store grupper af herboende ikke-vestlige indvandrere og efterkommere. Det er fuldstændig uacceptabelt, når store dele af en befolkningsgruppe generation efter generation ikke integrerer sig. Integrationsudfordringerne må løses, før vores samfund har ressourcer og overskud til at tage imod flere migranter.
Det Konservative Folkeparti anser kulturel integration eller assimilation for mindst lige så vigtig som økonomisk integration. Alle der bor i Danmark skal respektere vores frihedsrettigheder, såsom ytringsfrihed og religionsfrihed, lighed mellem kønnene og vores demokratiske værdier og den danske retsstat. Udlændinge som straffes for alvorlig kriminalitet, skal derfor straks udvises. I de tilfælde internationale konventioner spænder ben for, at Danmark kan føre en konsekvent udlændingepolitik og udvise uønskede udlændinge, ønsker Det Konservative Folkeparti at udfordre konventionerne i det omfang, der giver mening.
De danske traditioner er den kultur, som tilflyttere skal integreres eller assimileres ind i. Derfor er det ikke nok blot at overholde dansk lovgivning, hvis man ønsker at blive en del af det danske samfund. En grundlæggende forståelse for dansk historie, kultur og sprog er også nødvendig. Dette gælder også en respekt for Danmarks kristne og demokratiske fundament. Derfor bør vi også begrænse lovreligionen Islams indflydelse på det danske samfund. Det nationale fællesskab afhænger af en vis samhørighed og respekt for de fælles værdier, vores samfund bygger på. Det betyder også, at vi tager stærkt afstand fra parallelle retssamfund, der omgår dansk lovgivning, skaber utryghed og polarisering i befolkningen. Det udfordrer sammenhængskraften i vores samfund, når en voksende befolkningsgruppe isolerer sig fra det danske fællesskab. Danmark er – og skal fortsat være – et sammenhængende kulturelt fællesskab.
Det Konservative Folkeparti anser tildeling af statsborgerskab som et stort privilegie, som kun skal gives til dem, der har vist en klar vilje og evne til at blive en integreret del af det danske samfund. Kravene til opnåelse af statsborgerskab skal derfor være høje og sikre, at ingen, som ikke ønsker at bidrage positivt til det danske samfund, opnår dette. Alt for mange har i årenes løb fået tildelt statsborgerskab, som ikke burde have fået det. At få tildelt statsborgerskab er en tilnærmelsesvis irreversibel proces, og derfor skal vi som samfund være meget varsomme med, hvem det tildeles.
Som et lille åbent samfund har vi brug for, at udlændinge kommer hertil for at bidrage til det danske samfund i en periode eller for at blive en fast del af det danske samfund. Derfor skal vi sikre effektiv sagsbehandling af ansøgninger om arbejds- og opholdstilladelse til dem der beviser, at de er villige til og kan bidrage positivt til det danske samfund. Danmark er dog ikke verdens socialkontor, og vi må forvente, at folk, der ønsker at slå sig ned her i landet, kan forsørge sig selv og deres familie, så de ikke bliver en byrde for samfundet.
Udgangspunktet for et sammenhængende samfund er, at de fælles spilleregler accepteres og respekteres. Lov og orden beskytter den svage og sætter en naturlig grænse for friheden, og det er netop meningen. Lov og orden er nemlig med til at sikre en grundlæggende respekt for andre menneskers rettigheder, herunder i særdeleshed beskytte dem imod vold og andre former for fysiske overgreb, ligesom beskyttelsen af den private ejendomsret skal prioriteres højt. Tryghed er en konservativ kerneværdi, som sikres med en stærk og effektiv politistyrke. Det er et konservativt grundprincip, at hjemmet er ukrænkeligt. Derfor skal retten til at gribe ind i privatsfæren uden en dommerkendelse kun forekomme, hvor det er tvingende nødvendigt. Administrativ adgang til privatsfæren skal indskrænkes mest muligt.
Klar og letforståelig lovgivning med tydelige konsekvenser, når den ikke bliver respekteret, er et grundlæggende fundament for et godt samfund og afgørende for borgernes opbakning til retssystemet.
Det er afgørende for den enkeltes hverdag, at man føler sig tryg, og at der generelt eksisterer en høj retssikkerhed. Det er udgangspunktet for et samfund, der bygger på lysten til frihed og respekten for ansvaret, der følger med.
Kriminalitet er et tegn på manglende respekt for medmennesket og for fællesskabet, og det undergraver den tillid, der er mellem mennesker. Derfor er Det Konservative Folkeparti tilhængere af en konsekvent og retfærdig retspolitik, hvor hensynet til ofrets rettigheder vejer tungere end hensynet til den kriminelle. Hurtig retfærdighed gavner retsbevidstheden, og konsekvensen for lovovertræderne skal mærkes hurtigt og markant. Særligt personfarlig kriminalitet bør sanktioneres hårdt. Vores retspolitik skal være at nedbringe den tid, der går fra en forbrydelse er begået, til lovovertræderen dømmes. Vi mener, at straf og konsekvens hænger sammen med resocialisering. Afsoningstiden skal selvfølgelig bruges fornuftigt, for eksempel til uddannelse, jobtræning og misbrugsafvænning. Det styrker mulighederne for en lovlydig tilværelse, når man kommer ud af fængslet. Resocialisering er i høj grad til gavn for det øvrige samfund, og derfor skal det naturligvis prioriteres, hvor det giver mening.
I en moderne verden bliver der stadigt flere muligheder for at bekæmpe kriminalitet. For Det Konservative Folkeparti er det dog vigtigt, at borgernes retssikkerhed går forud for statens beføjelser. Overvågning er med til at skabe tryghed i mange situationer, men vi skal hele tiden sikre en fornuftig balance samt forebygge mulighederne for misbrug, ligesom vi også er meget opmærksomme på risikoen for begrænsning af det enkelte menneskes rettigheder i tryghedens navn.
I et samfund, der trods politiske udmeldinger bliver mere og mere lovreguleret og regelstyret, er det vigtigt at bevare lægmandsinstitutioner med deltagelse af borgere og politisk udpegede lægfolk. Det sikrer, at den almindelige danskers retsopfattelse bliver afspejlet i drøftelser, voteringer og afgørelser, så paragrafrytteri, systemtænkning og ufølsomt teknokrati ikke risikerer at tage over. Lægmandssystemet bør styrkes, så der opnås en bedre balance mellem objektivt funderede afgørelser og subjektive hensyn.
Et stærkt og sundt erhvervsliv er grundlaget for vores økonomi. Det er erhvervslivet, der skaber velstand og arbejdspladser, og erhvervslivet spiller derfor også en central rolle i konservativ socialpolitik – for det bedste man kan gøre for sunde og raske mennesker, er at give dem et job. Derfor skal vi fremme det private initiativ og give erhvervslivet frihed til at udvikle sig og skabe vækst.
Kernen i konservativ erhvervspolitik er at sikre, at det offentlige ikke skal stå i vejen for den virkelyst og det initiativ, der naturligt driver iværksættere og virksomhedsledere. En vigtig del af dansk erhvervsliv er de små og mellemstore virksomheder. Vi mener, at virksomheder – ligesom mennesker – kan og skal klare sig selv. Derfor er vi både for en lavere selskabsskat og for en lavere erhvervsstøtte, som både kan animere den enkelte til at gøre en ekstra indsats med egen virksomhed, og som samtidig forbedrer Danmark konkurrenceevne.
Generelt skal det være lettere at drive virksomhed i Danmark, og vi skal hele tiden have fokus på at nedbringe virksomhedernes administrative byrder og unødvendige regler mest muligt. Regler, der står i vejen for virksomhedernes drift, står i realiteten i vejen for Danmarks velstand.
Det skal også været lettere at være iværksætter, og bureaukratiske regler, der modvirker nye initiativer, skal begrænses. For at etablere mere investeringskapital og en bredere forståelse for erhvervslivets vilkår skal vi arbejde for udvikling af en højere grad af aktiekultur i Danmark – et område, hvor vi er markant ringere stillet end vores nabolande, hvor der i langt højere grad er tradition for, at borgerne investerer i erhvervslivet.
Al erfaring viser, at man ikke kan forudse, hvilke virksomheder der er fremtidsmuligheder i. Men man kan til gengæld skabe gode rammebetingelser, som fremtidige virksomheder kan udvikle sig på grundlag af. Vi er derfor imod en strategi hvor man politisk forsøger at udpege, hvilke erhverv vi skal leve af i fremtiden – som erhvervsstøtte desværre ofte bliver et udtryk for. Det gælder også indenfor miljø- og klimaområdet, hvor dansk erhvervsliv på mange områder har en vigtig førerposition, som bør fremmes via generelle incitamenter til vækst og udvikling.
Vi ønsker at værne om den danske aftalemodel, hvor det er arbejdsmarkedets parter, der selv regulerer forholdene på arbejdsmarkedet. Det er en model, der har vist sin styrke og holdbarhed, og arbejdsmarkedets parter bør selv udvikle den i takt med tiden. Organisations- og aftalefrihed er fuldt foreneligt med den danske arbejdsmarkedsmodel og skal fremmes mest muligt. Eksklusivaftaler på danske arbejdspladser skal forbydes.
Hver enkelt dansker kommer jævnligt i kontakt med det offentlige system. Skattebetaling, lægebesøg, uddannelse, transport, tilskud, fritidsliv og meget andet er enten støttet eller reguleret af det offentlige. Mødet med det offentlige skal være så nemt som muligt, og det offentlige skal bære præg af en serviceorienteret kultur. Det offentlige er til for borgerne, ikke omvendt, og selvom det offentlige har monopol på mange områder, så skal tilgangen være den samme som i et markedsdrevet tilbud, nemlig den højest mulige kvalitet for færrest penge. Det sikrer både respekten for den enkelte, der får hjælp i det offentlige system, og for skatteyderne, der betaler.
Vi ønsker at værne om det kommunale selvstyre, der sikrer, at væsentlige beslutninger træffes tæt på borgernes hverdag. Samtidig er der opgaver, der løses bedst i et tværkommunalt samarbejde eller på regionalt eller statsligt niveau. I en række tilfælde er der rum for øget borgerinddragelse og for en større variation i de offentlige tilbud, afhængig af borgernes individuelle og lokale behov. En del institutioner kan i højere grad blive selvstyrende med tæt inddragelse af brugere og pårørende, og der bør i højere grad etableres f.eks. friplejehjem i kommunerne. Desuden bør opgaverne indrettes, så borgere og virksomheder oplever en let og entydig indgang til den offentlige sektor, og hvor opgaver og borgere ikke falder mellem to stole.
Det er vigtigt løbende at tilpasse den offentlige sektor, så opgaverne løses bedst og billigst og med mindst muligt bureaukrati – uanset hvilket niveau, de løses på, og uanset om der er tale om offentlige eller private aktører i opgaveløsningen.
Vi mener, at konkurrence er sundt, og vi mener, at det kan udbredes på flere områder, end det i dag er tilfældet. Vi ønsker derfor en øget brug af konkurrenceudsættelse, udbud og privatisering, hvis det kan komme borgerne til gode, og samtidig bør kvalitetsmålinger og testresultater af offentlig service som skoler og hjemmepleje være offentligt tilgængelige og udført af uvildige undersøgere.
Et meget vigtigt element i de rammer, det offentlige skaber for samfundet, er infrastrukturen, som til stadighed skal fornys og moderniseres, så den lever op til de krav, det moderne samfund stiller. God infrastruktur betyder bedre mobilitet, og bedre mobilitet betyder større muligheder for vækst og værdiskabelse. Derfor skal vi sikre udvikling af stadigt bedre muligheder for individuel transport såvel som attraktive kollektive løsninger, hvilket også er med til at binde landet sammen og sikre bedre muligheder for at bo og drive virksomhed overalt i landet. Infrastruktur er grundlæggende en offentlig opgave, og Det Konservative Folkeparti ønsker at opretholde det statslige ejerskab til den essentielle danske infrastruktur. Derimod kan private virksomheder godt i større omfang forestå anlæg og drift af infrastrukturen. Også den digitale infrastruktur er en meget vigtig del af et velfungerende samfund.
Samspillet mellem frihed og ansvar samt rettigheder og pligter er altafgørende i den måde, vi indretter samfundet på. Vores institutioner, love og regler må ikke stå i vejen for den enkeltes virkelyst. Det offentlige er en konstruktion, modsat for eksempel familien, og som sådan er vores offentlige systemer til for borgeren, ikke omvendt.
Statens begrænsning skal sikre, at den enkelte kan indrette sin tilværelse og udnytte sine muligheder bedst muligt. Denne frihed gælder også virksomheder og deres virke. Jo mere bureaukrati, der gør borgernes og virksomhedernes hverdag besværlig, jo mindre er incitamentet til at gøre en ekstra indsats. Samtidig spiller det offentlige en væsentlig rolle i at håndhæve de fælles spilleregler og løse problemstillinger, som ikke nødvendigvis ordnes på det frie marked. Det gælder for eksempel miljøpolitikken, som er en vigtig del af det ansvar, der bør være mellem mennesker og generationer.
I en globaliseret verden er det aldrig nok bare at forholde sig til, hvad der foregår i ens eget land. Gennem en aktiv udenrigspolitik har vi mulighed for at varetage Danmarks interesser inden for en bred vifte af temaer, spændende fra udenrigshandel til menneskerettigheder samt styrke samarbejdet om miljø- og klimaproblemer, der ikke kender landegrænser, men ofte kun kan løses effektivt i fællesskab. Det øger vores handlemuligheder både som land og som enkeltpersoner, hvis vi kan styrke det internationale samarbejde om vigtige, grænseoverskridende temaer.
Danmark er afhængigt af resten af verden. International frihandel og politisk samarbejde om vigtige fælles dagsordner er med til at sikre Danmark økonomisk velstand og tryghed. Vi mener, det først og fremmest er en fordel at blive udfordret af international konkurrence. Men den øgede globalisering giver også en masse udfordringer, som vi skal være opmærksomme på. Grænseoverskridende kriminalitet, udflytning af arbejdspladser og kultursammenstød giver stigende problemer.
Det Konservative Folkeparti mener, at vi bedst kan løse disse problemer ved at stå stærkt rodfæstet i vores egen kultur og samarbejde internationalt, hvor det er påkrævet. Danmarks suverænitet og danskernes sikkerhed i verden er udgangspunktet for vores internationale engagement. Det betyder, at vi går konstruktivt ind i både FN, NATO og EU, ligesom det nordiske samarbejde af navnlig historiske og kulturelle grunde har en væsentlig værdi for os. De store nordiske lande er i dag alle medlemmer af NATO, og det øger vores muligheder for at styrke den nordiske dimension i såvel udenrigs- og sikkerhedspolitik og i fællesskab være med til at præge verden med et fælles nordisk perspektiv.
Det er først og fremmest naturligt for Danmark at samarbejde med de øvrige vestlige lande, som vi deler værdier og verdensbillede med. Vestens rolle i verden er i dag presset af stadig mere aggressive og selvsikre autokratiske regimer, og skal Vesten have den indflydelse på verdensudviklingen i fremtiden, som vores civilisation og store og værdifulde bidrag til verdenshistorien berettiger til, så er det vigtigt, at vi står sammen og ikke lader os splitte i verdenspolitikken.
Krige og konflikter i verdens brændpunkter skaber en frygtelig hverdag for mange mennesker, og gennem såvel vores udenrigspolitik som gennem en aktiv udviklingspolitik skal vi fortsat gøre en stor indsats for at hjælpe verdens udsatte. Når vi hjælper i problemfyldte områder, gør vi det ud fra et grundlæggende ønske om at sikre flest muligt et liv uden nød og elendighed. Det er samtidig i vores grundlæggende interesse at fremme en verdensorden, som er kendetegnet af demokrati, frihed, menneskerettigheder, fredelig sameksistens og en retsorden.
Områder af verden med nød og elendighed har samtidig en øget tendens til at generere et stort antal flygtninge og en øget politisk og religiøs fanatisme, der i sidste ende kan udvikle sig til terror, og som kan øge migrationspresset på Danmarks og Europas grænser. Også det kan vi modvirke vi ved at føre en aktiv udviklingspolitik, der fremmer demokratiske værdier og menneskerettigheder.
FN er en uomgængelig organisation i forhold til at fremme internationalt samarbejde og konfliktløsning, men FN rummer også væsentlige udfordringer. Samarbejdet i FN bliver alt for ofte domineret af autokratiske regimers dagsorden, bl.a. i forhold til konflikterne i Mellemøsten. Derfor er det vigtigt, at Danmark forholder sig både konstruktivt og kritisk til FN.
Det Konservative Folkeparti deltager konstruktivt og positivt i det europæiske samarbejde, som efter 2. verdenskrig har været med til at sikre fred og stabilitet i Europa, og som siden har skabt mange fordele for alle europæiske lande. Som et lille land er det i Danmarks fundamentale interesse at fastholde og udvikle et forpligtende internationalt samarbejde baseret på aftalte spilleregler.
Vi ønsker ikke, at vi i Danmark skal være passive tilskuere til, at stærke lande gennemtrumfer deres vilje med magt. EU er et regelbaseret samarbejde, hvor de små landes formelle indflydelse langt overstiger deres størrelse. EU startede som et frihandelssamarbejde, men har med årene udviklet sig til et omfattende samarbejde inden for flere områder af grænseoverskridende karakter.
Det Konservative Folkeparti betragter EU som et udbytterigt samarbejde mellem suveræne nationalstater i erkendelse af, at der er behov for fælles løsninger på en række områder, hvor nationale løsninger kommer til kort. Det gælder ikke mindst klima, sikkerhed, energiforsyning, det indre marked og sikring af Europas ydre grænser. Vist kan der samarbejdes på andre områder, men det skal ikke nødvendigvis føre til krav om bindende fælles løsninger. Slutteligt er en række områder omfattet vores retsforbehold, der sikrer Danmarks selvbestemmelse i forhold til eksempelvis migrations- og asylpolitikken.
Det Konservative Folkeparti vil modarbejde unødvendig centralisering og bureaukrati. Derfor bør nærhedsprincippet holdes i hævd og den udvidende fortolkning af de fælles regler, som EU-domstolen ofte anlægger, kritiseres. Udgangspunkt bør være et samarbejde mellem selvstændige stater, hvor de enkelte nationalstaters suverænitet respekteres, og hvor vi styrker de nationale parlamenters rolle. Det er samtidig vigtigt at medlemslandene overholder de fælles spilleregler, som lå til grund for deres medlemskab.
EU skal have en central rolle i medlemslandenes sikkerhedsstruktur, både den militære og den økonomiske. NATO er den vigtigste forsvarsalliance for Danmark, men der er behov for at styrke den europæiske fraktion inden for dette samarbejde. Dette bør EU spille en central rolle i. EU må derfor yde støtte til og koordinere den europæiske våbenproduktionen, så EU som helhed bliver selvforsynende med våben.
EU skal gøres uafhængig af energiforsyning udefra, så fjendtligtsindede magter ikke kan bruge energi som politisk pressionsmiddel. EU’s selvforsyning skal baseres på mest mulig vedvarende energi og andre CO2-neutrale energikilder, herunder atomkraft, som er en vigtig og velfungerende del af mange EU-landes energiforsyning. Samtidig skal EU i størst muligt omfang føre en fælles klimapolitik, da dette også er et konkurrenceparameter, landene imellem. En fælles klimapolitik inden for EU kan desuden være med til at lægge et europæisk pres på resten af verden for højere standarder.
EU-landene må stå sammen om at beskytte de ydre grænser. Forudsætningen for indre åbne grænser er stærkt bevogtede ydre grænser. Da flygtningestrømmen først og fremmest kommer sydfra, må de sydeuropæiske lande have den nødvendige støtte til at opbygge et effektivt grænseværn og forhindre illegal migration, som er til skade for stabilitet, kultur og sammenhængskraft i Europa.
Danmark har altid været en stærk handelsnation, og samhandelen inden for EU er en af grundpillerne i vores økonomiske succes. EU’s indre marked giver danske virksomheder adgang til mere end 440 millioner forbrugere, hvilket er afgørende for dansk eksport og vækst. Det er vigtigt at beskytte danske styrkepositioner inden for grøn teknologi, fødevarer og farmaceutisk industri. Ved at sikre gode vilkår for erhvervslivet kan vi styrke Danmarks konkurrenceevne og skabe flere arbejdspladser, samtidig med at vi arbejder for fair konkurrencevilkår og handelsbetingelser i EU.
Forudsætningen for markedets funktion og den folkelige accept af frihandlen er, at der i alle medlemslande kan produceres under lige juridiske rammebetingelser. De økonomiske rammebetingelser kan aldrig være lige, og EU skal heller ikke udligne forskelle i lønninger og adgang til kvalificeret arbejdskraft. Derimod bør kravene til produktindhold, klimaeffekt og arbejdsmiljø i videst muligt omfang harmoniseres.